GAZ fabrikken (Gorkovskij Avtomobilnij Zavod) blev opført 1929-32 i Nizhny Novgorod (ca. 400 km øst for Moskva) med teknisk bistand fra Ford Motor Company, som led i Stalins første 5-årsplan for industrialisering af Sovjetunionen.
De første GAZ A personbiler og AA lastbiler svarede til de amerikanske Ford modeller. GAZ M 1 produceret 1936-42 mindede meget om amerikansk Ford 1933/34 med 4 cylindre. Under krigen byggede fabrikken lastbiler og jeeps.
Pobeda
En af verdens første helt nye efterkrigs bilmodeller var GAZ M 20 Pobeda (”sejr” på russisk), der gik i produktion midt i 1946 – noget forhastet. Som det fremgår af brochuren, var karosseriet helt moderne med fastback ligesom den engelske Standard Vanguard, der dog først kom på markedet i 1948. Motoren var 4 cylindret på 2,1 ltr. og ydede 50 hk. Pobeda var meget robust tilpasset russiske forhold, og der fandtes en cabrio-coach version og en M 72 med 4-hjulstræk.
Pobeda kunne i princippet købes af private sovjetborgere, men var i praksis tjenestebil for funktionærer på højere mellem niveau samt taxa. Den mindre Moskvitch 400 baseret på Opel Kadett 1939 lå inden for nogle russeres formåen.
Pobeda blev eksporteret i beskedent omfang til bl.a. Skandinavien og Belgien. En prøvekørsel i det engelske The Motor fra 1952 fremhævede køreegenskaberne; man kunne køre Pobeda hurtigt over dårlige veje med fuld last, men accelerationen var sløv og udsynet bagud dårligt.
Med løbende udvikling var Pobeda i produktion indtil 1958, og der blev fremstillet ca. 235.000 eksemplarer. I Polen blev Pobeda licens-bygget under mærket Warszawa.
ZIM
I 1950 introducerede GAZ en 6/7 personers limousine M 12 ZIM, hvor M stod for den sovjetiske udenrigsminister Molotov (jfr. S for Stalin i topmærket ZIS). ZIM havde 6 cylindret motor på på 3½ ltr. og 90 hk med 3-trins gearkasse. Stilen svarede til amerikanske General Motors modeller sidst i 1940’erne.
ZIM var tjenestebil for højtstående funktionærer (de øverste kørte ZIS), og frem til 1959 blev der produceret knap 22.000 eksemplarer. På verdensudstillingen i Bruxelles 1958 var udstillet en ambulance-version af ZIM. Under et officielt besøg i Sovjetunionen midt i 1950’erne modtog de danske ministre H.C. Hansen og Julius Bomholt som gave hver en ZIM, der i en periode indgik i regeringens vognpark.
Chaika
GAZ M 13 Chaika (”måge” på russisk) afløste ZIM fra 1959 som tjenestebil for funktionærer på næsthøjeste niveau. GAZ M 13 mindede ligesom den finere ZIL 111 om Packard Patrician 1955, og den havde som 7-personers limousine en V8 motor på 5½ ltr. og 195 hk med automatgear. GAZ M 13 var i produktion indtil 1981, og der blev bygget godt 3.000 eksemplarer.
Chaika GAZ 14 introduceret i 1977 var en ganske avanceret og elegant limousine, der blev produceret i ca. 1.100 eksemplarer frem til 1988. Det forlyder, at generalsekretær Gorbachev fik den indstillet, fordi han ikke brød sig om statussymboler.
I filmen ”Den russiske sangerinde” fra 1993 baseret på Leif Davidsens roman har skurken en GAZ 14 som tjenestebil. For en halv snes år siden så jeg en GAZ 14 som hotel-limousine i Havana på Cuba.
Volga
GAZ M 21 Volga var en meget vellykket bil i den øvre mellemklasse, der blev introduceret i 1956/57 som afløser for Pobeda. Karosseriet mindede om Ford Customline ’54 med plads til 6 personer, og den havde 4-cylindret motor på 2,4 ltr. og 70 hk.
Det var efter sigende krigshelten marshal Zhukov, der insisterede på den femtakkede sovjet-stjerne midt i kølergrillen på den første version Volga. I 1962 kom en stationcar udgave, der også kunne fås som ambulance.
Volga blev eksporteret i betydeligt omfang til markeder uden for østblokken, og vestlige diesel-motorer blev monteret i taxaer.
Afløseren GAZ M 24 Volga havde design som vestlig mainstream i slutningen af 1960’erne, jfr. f.eks. Opel, og den var i produktion nogenlunde uændret fra 1970 til 1986, stadig med 2,4 ltr. 4-cylindret motor og meget robust undervogn . Over den følgende snes år skete en vis modeludvikling som illustreret ved GAZ-3110 fra 1997.
GAZ gjorde et spændende forsøg på at modernisere Volga med GAZ 3111, som havde retro-stilelementer fra GAZ M 21, men velhavende russere foretrak tyske mærker som Mercedes og BMW, og der blev kun produceret knap 400 eksemplarer af GAZ 3111 Volga i 2001-02.
Foreløbig sidste GAZ personbil var Volga Siber baseret på en Chrysler Sebring platform. Under indtryk af finanskrisen blev det kun til ca. 9.000 eksemplarer i 2008-10. VW Group Rus overtog GAZ personbilfabrikken i 2010 med henblik på produktion af Skoda Octavia og Yeti samt VW Jetta.
I 2024 blev en russisk udgave af den kinesiske Changan Raeton Plus præsenteret som Volga C40 – i forsøg på at genoplive Volga-navnet på det russiske bilmarked, der er kommet under stærk kinesisk indflydelse 9som følge af de vestlige sanktioner mod Rusland under krigen mod Ukraine.
GAZ’ aktuelle bilproduktion omfatter GAZelle varevogne og minibusser, der minder en del om Ford Transit, samt lette og mellemsvære lastbiler.
Kilder:
Andy Thomson: ”Cars of the Soviet Union – the definitive history”, Haynes 2008,
Wikipedia ”List of GAZ vehicles”.